Privatlivspolitik
gott-IT Project er gott-IT's interne projekt- og tidsregistreringsværktøj, integreret med Visma e-conomic.
Applikationen gemmer medarbejderes stamdata (navn, initialer, e-mail) og tidsregistreringer, som udgør grundlaget for fakturering. Tidsregistreringer er regnskabsmateriale og opbevares mindst 5 år efter regnskabsårets udløb, jf. bogføringsloven. Fritekster på registreringer og fakturalinjer anonymiseres automatisk efter 6 år; strukturdata (timer, projekt, aktivitet, medarbejder og priser) bevares til intern historik og rapportering.
Navne på kunders kontaktpersoner gemmes ikke i applikationen — de slås op direkte i e-conomic, når de vises.
Data opbevares i en database hos Railway i EU (Amsterdam); der er indgået databehandleraftale.
Login sker via Microsoft. Applikationen bruger kun de cookies, der er nødvendige for login og sikkerhed (session og CSRF-beskyttelse).
Spørgsmål kan rettes til gott-IT.